Ny lovgivning skal skabe større gennemsigtighed på danske byggepladser, styrke kontrollen med arbejdsforholdene og bidrage til at bekæmpe social dumping. Men hvornår træder kravene i kraft, og hvem bliver omfattet?
Den danske byggebranche står over for nye krav til ID-kort på større bygge- og anlægsprojekter. Folketinget vedtog den 3. september 2026 loven om ID-kort på byggepladser, som skal gøre det lettere for myndighederne at kontrollere, hvem der arbejder på byggepladserne, og om arbejdet foregår under ordentlige og lovlige forhold.
Bag lovgivningen ligger et vigtigt formål: at beskytte de mennesker, der hver dag bidrager til at bygge og udvikle Danmark – herunder vores faglærte håndværkere, som fortjener ordentlige arbejdsvilkår og fair konkurrence.
Hvorfor indføres der ID-kort på byggepladser?
Byggebranchen har i en årrække været udfordret af problemer med social dumping, sort arbejde, ulovlig udenlandsk arbejdskraft og utilfredsstillende arbejdsforhold. Det skaber ikke alene problemer for den enkelte medarbejder, men kan også stille virksomheder, der overholder reglerne, dårligere i konkurrencen.
Med ID-kortordningen bliver det lettere at identificere de personer, der arbejder på de omfattede byggepladser. Det giver myndighederne et bedre grundlag for at føre kontrol med, om gældende regler bliver overholdt.
Målet er at bidrage til en branche, hvor virksomheder konkurrerer på fair vilkår, og hvor medarbejdernes rettigheder og arbejdsmiljø bliver taget alvorligt.
For de faglærte håndværkere handler det derfor om mere end et ID-kort. Det handler om at værne om fagligheden, ordentlige løn- og arbejdsvilkår og respekten for det arbejde, der bliver udført hver dag.
Hvad indebærer den nye lovgivning?
Loven indfører krav om en ID-kortordning på bygge- og anlægsprojekter med en samlet anlægssum på over 100 millioner kroner eksklusive moms.
ID-kortet skal indeholde bestemte oplysninger, som gør det muligt at identificere de personer, der arbejder på projektet. Derudover indføres der krav om registrering af de omfattede personers opholdstid på bygge- og anlægsprojektet.
Bygherren får samtidig ansvar for at sikre, at de relevante oplysninger bliver indberettet til Arbejdstilsynet.
Lovgivningen giver mulighed for, at ID-kortene enten kan udstedes gennem en branchebaseret løsning eller gennem en statslig ordning. Den konkrete model afhænger af de beslutninger, der træffes i forbindelse med implementeringen.
Ordningen skal dermed give myndighederne bedre muligheder for at kontrollere forholdene på de større byggepladser og reagere på eventuelle overtrædelser.
Hvornår bliver kravene implementeret?
Loven blev vedtaget den 3. september 2026 og stadfæstet som lov nr. 804 af 24. september 2026. Det betyder dog ikke, at alle krav automatisk gælder fra denne dato.
Det er beskæftigelsesministeren, der fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Den forventede tidsplan afhænger blandt andet af, hvilken løsning der vælges til udstedelse af ID-kort.
I det tidligere lovforarbejde blev der lagt op til følgende forventninger:
- 2028: Forventet ikrafttræden, hvis der etableres en branchebaseret ID-kortordning.
- 2029: Forventet senere ikrafttræden af kravet om indberetning af oplysninger om opholdstid.
- 2030: Forventet ikrafttræden, hvis der i stedet etableres en statslig ID-kortordning.
Det er vigtigt at understrege, at disse årstal er forventninger fra lovforarbejdet og ikke i sig selv fastsatte ikrafttrædelsesdatoer. Den endelige tidsplan afhænger af den valgte løsning og de efterfølgende beslutninger.
Et skridt mod en mere ansvarlig byggebranche
Indførelsen af ID-kort er en del af en bredere indsats mod social dumping. Hvis ordningen implementeres effektivt, kan den bidrage til større gennemsigtighed og gøre det vanskeligere at skjule ulovlige arbejdsforhold på de omfattede byggepladser.
For de virksomheder, der allerede prioriterer sikkerhed, ordentlighed og overholdelse af lovgivningen, er det samtidig vigtigt at følge udviklingen og forberede sig på de kommende krav.
I sidste ende handler det om at skabe en byggebranche, hvor reglerne gælder for alle, hvor konkurrencen foregår på fair vilkår, og hvor de mennesker, der udfører det faglige arbejde, bliver behandlet ordentligt.
For vores faglærte håndværkere handler det ikke blot om kontrol og dokumentation. Det handler om at passe på dem, der bygger vores samfund.